..det overlader jeg til andre….
Sidste år havde Tejs og jeg et lille indlæg i Jyllandsposten der behandlede OL i Kina. Debatten var der allerede, men er på det seneste taget til jo blandt andet fordi, at kronprinsen ikke har ville udtale sig om emnet ‘før han blev valgt’. Den tilgang valgte kongerigets kommende konge (vel fornuftigt nok) at afvige for nylig, da han udtalte sig til “OL Update” (?) præcist et halvt år inden legene begynder i Beijing.
Ser man indslaget, syntes jeg, at det mest interessante er - at det eventuelt kommende IOC medlem fra Danmark, vil overlade politiske spørgsmål til andre uden at redegøre for, hvad han mener er politiske spørgsmål eller hvem disse andre er. Pointen fra vores indlæg sidste år var, at såfremt OL denne gang ikke blot skal blive et stort kinesisk maskebal, så er det nødvendigt at regeringer og ikke mindst IOC er deres ansvar bevidst. Det gælder både for det nuværende danske medlem af IOCs højeste myndighed Kai Holm, men det ville bestemt også have været noget pænere, om den nuværende danske kandidat ville have været i stand til at udtale sig om politiske spørgsmål, fremfor blot at overlade det til andre….
Faktisk syntes jeg, at det ligner mere og mere, at man måske skal have en lille smule ondt af Magrethes førstefødte. Det virker som om, at Dansk Idræts Forbund har lokket ham ud i noget, uden rigtig at komme hele vejen rundt om, hvad det betyder. Det er da i hvert fald påfaldende, hvor lidt overensstemmelse der er imellem kronprinsensens kommentarer på “OL Update” og så Kai Holms udtalelser i dette Ritzau telegram.
Scroller man forbi Søren Pinds vrøvl om assimilation- har han faktisk skrevet noget ganske fornuftigt om sagen - og Jarl har også gjort et læseværdigt indlæg om kronprinsens kandidatur.
Did you enjoy this post? Why not leave a comment below and continue the conversation, or subscribe to my feed and get articles like this delivered automatically each day to your feed reader.

Endnu ingen kommentarer.
Skriv en kommentar
Linjer og afsnit brydes automatisk, e-mail-adresse vises aldrig. Tilladt HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>